-->
Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Nedbrydning med over 40 års erfaring

Hos P. Olesen & Sønner udfører vi alle typer nedbrydningsopgaver i hele Danmark​. Det kan være alt lige fra totalnedbrydning af bygninger til indvendig nedbrydning, hvis det blot er vægge eller andet, der skal nedbrydes.

​Uanset opgavens omfang kræver en professionel og sikker nedbrydning, at man har kendskab til de mangeartede forhold. Ud over den håndværksmæssige kunnen kræves der også en viden omkring de miljø- og arbejdsmiljømæssige aspekter og gennem vort mangeårige virke, har vi opbygget et solidt fundament.

Totalnedbrydning af alle typer bygninger

​Vi har en stor maskinpark fyldt med moderne maskiner, som er effektive til udførelsen af en totalnedbrydning. Alle vores dygtige medarbejdere har stor erfaring og kan klare alle former for totalnedbrydninger.

Vi udfører opgaver inden for totalnedbrydning som:

  • ​Demontering af fabriksanlæg/industriejendomme
  • Indvending- og totalnedbrydning af større og mindre ejendomme/landbrug
  • Totalnedbrydning af siloer
  • Oprydning efter brand, storm med mere
  • Totalnedbrydning af broer
  • Miljømæssig korrekt bortskaffelse af materialer

Indvendig nedbrydning​ af professionelle

​En indvendig nedbrydning foregår ofte i forbindelse med renoveringer og under snævre pladsforhold. Derfor kræves særligt materiel i størrelser, som kan gå igennem døråbninger og mindre huller ligesom der ikke må forekomme udstødnings-gasser til fare for arbejdsmiljøet.

Hos P. Olesen & Sønner anvender vi derfor blandt andet fjernbetjente robotter samt eldrevet materiel, hvor dette er mest hensigtsmæssigt. Erfarne entrepriseledere og formænd tilser, at afstivninger og understøttelse bevirker så sikkert et arbejdsmiljø som muligt.

Få et uforpligtende tilbud

Når det kommer til nedbrydning, om det er en indvendig nedbrydning eller en totalnedbrydning, tilbyder vi vores kunder den bedste service og vi trækker på mange års erfaring. Størrelsen på vores firma gør, at vi er i stand til at løse selv de meget store nedbrydningsopgaver.

Kontakt os gerne og hør mere på telefon 75 66 25 00​ eller e-mail mail@p-olesen.dk.

​​​P. Olesen & Sønner A/S | Industriområdet 25 | 8732 Hovedgård | Telefon: 75 66 25 00​ | E-mail: mail@p-olesen.dk | CVR: 14345140